Grunden.

Her på det sidste har jeg tænkt over hvorfor jeg enlig har denne blog. Det er ikke for at vise mig frem, blive hørt, eller prøve på at være en eller anden mode blogger (selvom jeg dog ELSKER mode bloggers <3). Bloggen her er ikke kreeret for andres skyld, men for min egen. Det er ikke nogen hemmlighed at jeg elsker at dokumentere livet på alle måder muligt. Tage billeder, lave film, skrive dagbog, gemme memory boxes, holde scrapbooks, eller hvad jeg nu ellers kan finde på, og at blogge var ligesom en ny måde at gøre det på! Min blog hedder som sagt "The Papaya Diary" fordi det er en dagbog-made-easy om mine daglig-dags tanker.
Enlig ville jeg ønske, at ingen andre kunne se den eller vidste den eksisterede, da det var meningen det skulle være en ting kun for mig. Noget personligt. Og af den grund fortalte jeg ikke folk at jeg havde en blog i laang tid. Til mit uheld blev den opdaget og vist frem på den værste måde over hovedet tænkeligt. Jeg ved godt at jeg frivilligt lægger den ud på nettet, og at jeg selv er uden om det, men jeg kunne bare ikke stoppe følelsen af der var en der havde gennemgået mine personlige ting og misbrugte det da det blev “opdaget”.  Men det er heldigvis længe overstået, og jeg tænker ikke over det mere 🙂
Nå, men ville bare lige fortælle jer “historien bag” for dem der læser med (hvem det nu end er).
Og så vil jeg ikke sige noget ondt til mine haters (som nok er der et eller andet sted), men spørge jer/dig pænt om at lade være med at følge med.